BISPEBJERGVEJ 53, 2400 KBH NV

TEL.: 3584 1879 - FAX: 3584 0079

post@skuespillerforeningen.dk

Historie

”Ja, hvis du kan samle alle de urolige hoveder og få sat det i gang, så er du en stor mand!” Med disse ord svarede skuespilleren Rudolf Sahlertz sin yngre kollega Frederik Christensen (1847-1929), da han i sommeren 1879 forelagde ham sin idé om at oprette en forening for skuespillere. Frederik Christensen var en sådan stor mand, for endnu i dag lever og trives Skuespillerforeningen af 1879.
I dag forekommer en forening for skuespillere måske som den naturligste ting af verden. Men set gennem datidens optik var idéen både foruroligende og dristig. Der var kun gået otte år siden ”slaget på Fælleden”, det nærmeste vi i Danmark er kommet en arbejderopstand. At samle folk med udgangspunkt i deres arbejde lød i manges øren faretruende. Ikke i Frederik Christensens. Han var ansporet af medmenneskelighed snarere end af arbejdskamp. Men der var andre, der mødte hans idé med en hovedrysten: skuespillere – forenede? Nej, det var utænkeligt. Scenens folk er i sagens natur enere, lød argumentet, og hvordan skulle de i øvrigt, med deres omflakkende liv og skiftende engagementer, være i stand til at skabe og opretholde en forening? Men Frederik Christensen var ikke en bekymret natur – tværtimod var han en stor ynder af fest og glæde. Med livsnyderens sejrssikkerhed og menneskevennens ukuelighed gik han i gang. Han hængte simpelthen en sparegris op i en snor på sit sminkespejl, og hver gang han fik besøg af venner og bekendte, der kom for at sige tak for i aften – og det skete ofte – blev de bedt om at lægge en skilling. Det klirrede i grisen. Det gjorde det mange gange.

Pengene skulle tjene som startkapital til en forening med det formål at yde fattighjælp til skuespillere i nød, alderdomsydelser og begravelseshjælp. For der var hård og bitter nød blandt de af scenens folk, som var mindre heldige eller for gamle og syge til at kunne optræde. De levede under kummerlige forhold, ofte nær sultegrænsen. Den 16. august 1879 stiftedes Skuespillerforeningen af 1879 – den ældste kontinuerlige skuespillersammenslutning i verden. Ved stiftelsen var den samlede formue – sparegrisens indhold – 4 kroner og 10 øre. Med hjælpsomme og gavmilde menneskers hjælp voksede den på tre år til 44.000 – en forøgelse på over en million procent! Siden hen er meget mere kommet til i form af overskud fra festforestillinger, markeder og karnevaler. En meget stor og væsentlig del af midlerne stammer fra mennesker, der betænker foreningen i form af generøse testamentariske gaver. Disse givere findes både blandt teaterfolk og folk udenfor teatrets verden, der har det storsind at ville give deres beundring og taknemmelighed konkret form. Og det er ganske betydelige beløb, der i dag formidles til medlemmerne i form af hjælp, legater, hædersgaver og tildeling af æresboliger.

Allerede ved grundlæggelsen af foreningen levede tanken om engang at opføre en række æresboliger, hvor skuespillere i tryghed kunne tilbringe deres alderdom. Og allerede i 1927 kunne Skuespillerforeningens Hus indvies på hjørnet af Peter Rørdams Vej og Bispebjergvej i København. Blandt de første beboere var Frederik Christensen, nu 80 år gammel. Manden som havde en idé og en sparegris. I dag er Skuespillerforeningens Hus moderniseret og rummer bekvemme og hyggelige boliger, som af bestyrelsen tildeles værdige medlemmer af foreningen.

Hele foreningens tilblivelse og historie bærer præg af netop viljen og evnen til at få drømme til at gå i opfyldelse og af den eufori, det skaber, når de gør det. Der står en aura af noget exceptionelt omkring Skuespillerforeningen af 1879 – den exceptionelle vilje til at byde nøden og fattigdommen trods og den exceptionelle evne til at skabe gyldne stunder.

I 1880 var Skuespillerforeningen af 1879 sammen med Journalistforeningen vært ved en middag for Sarah Bernhardt. Begivenheden førte til, at den tyske gesandt, baron von Magnus, blev fyret af Bismarck for at have været lidt for begejstret for den store diva. Helt så stormfulde optrin har der ikke været i foreningens regi siden, men ved de årligt tilbagevendende begivenheder, Generalforsamlingen og Julestuen, er der den dag i dag en særegen opløftet stemning. En stemning født af den lykkelige fællesskabsfølelse, der opstår, når foreningens medlemmer samles om deres metier, teatret, og hinanden. Festlighederne i anledning af 100 års jubilæet i 1979 er for længst gået over i foreningens historie. Det samme bliver uden tvivl tilfældet med 125 års dagen og den storstilede modtagelse på Københavns Rådhus med overborgmesteren som vært.

Formændene, der har gjort meget for foreningens arbejde, har været væsentlige profiler i dansk teater – blandt dem kan nævnes Karl Mantzius, Robert Neiiendam, Holger Gabrielsen, Bjørn Watt-Boolsen, Bent Mejding og Waage Sandø, ligesom også menige bestyrelsesmedlemmer, som f.eks. Palle Huld, har gjort et vældigt arbejde.

Trods sociale forbedringer, såsom muligheden for at være medlem af en a-kasse, er der desværre stadig vanskelige livsvilkår for mange scenekunstnere i dag. Der er derfor brug for det velgørende arbejde, som hvert år kulminerer med den traditionsrige ”Revyernes Revy”, hvor ensemblerne fra sommerens brogede buket af revyer gratis stiller deres arbejde og kreativitet til rådighed. Indtægterne fra denne festlige fejring af skuespilkunsten spiller en helt essentiel rolle for foreningens velgørende arbejde.

Men foreningens formål er også at ære scenekunstnerne. De hæderslegater, som gives af Skuespillerforeningen af 1879, er en af de fornemste former for anerkendelse: den der gives af kunstnere til kunstnere.

Skuespillerforeningen af 1879 blev til på baggrund af nød og elendighed, og netop derfor er det dens væsen at fejre – i betydningen at feste og hylde, og i ligeså høj grad at værdsætte, hjælpe og støtte. Foreningen er meget opmærk-som også på sin rolle i forhold til det nybrydende og nyskabende teater i tiden. En anerkendelse fra en traditionsrig, gammel institution som Skuespillerforeningen af 1879 kan have stor betydning for unge, stridende pionerer. Derfor blev det også Bådteatret og teatret Plan B, der delte den første legatportion fra Sam Besekows Fond. En hilsen fra en af fortidens eventyrere til nogle af nutidens. For foreningens historie er et eventyr – eventyret om hvor forunderlig meget der kan komme ud af maven på en sparegris.

 

Æresmedlemmer

Morten Grunwald

Preben Harris

Bent Mejding

Ghita Nørby

Jørgen Reenberg

Waage Sandø

Lily Weiding

Karl Johan Lassen

Mogens Schilling